Gul Stenbræk er en af de mere velundersøgte rødlistede danske plantearter og udgør et tydeligt eksempel på mange af de udfordringer, truede plantearter står overfor i Danmark. Arten er tæt knyttet til kilder og væld med kalkholdigt vand, som udgør en af de arealmæssigt mindre lysåbne naturtyper i Danmark, og desuden er særdeles vanskelig og tidskrævende at genoprette når først i ubalance. Tidligere har Gul Stenbræk været kendt fra over 90 lokaliteter i forskellige dele af Danmark, men i dag er det antal reduceret til 10 og begrænset til Nørrejylland. Til trods for at arten, som en af de få plantearter, har en officiel handlingsplan for bevarelse, er der forsvundet tre bestande siden dens udgivelse i år 2000. I 2025 har vi indsamlet DNA-prøver fra samtlige nulevende danske bestande og kortlagt deres genetisk diversitet. De genetiske undersøgelser viser, at omkring to tredjedele af artens genetisk diversitet i Danmark er samlet i én enkelt population, mens de øvrige populationer kun rummer en eller få genotyper. Populationen med størst genetisk diversitet indgik, sammen med en nu uddød population, i en frøsætnings- og spiringsundersøgelse i start 90’erne og viste stærke tegn på indavlsdepression med lav frøsætnings- og spiringsprocent. Med stærkt begrænsede mulighed for spredning og genetisk udveksling mellem populationer er en ex-situ tilgang er nødvendig, hvis Gul Stenbræks bevarelse og udbredelse i Danmark skal sikres. På denne baggrund arbejder i Statens Naturhistorisk Museum med at etablere en levede samling i Botanisk Have der repræsenterer den fulde danske genetiske diversitet af Gul Stenbræk. En sådan sikkerhedsbestand vil fungere både som et sikkerhedsnet for arten og som kilde til restaurering af eksisterende bestande samt genoprettelse af forsvundne eller nye populationer, når egnede habitater genetableres. Denne case illustrerer hvorledes genetiske undersøgelser og ex-situ indsatser kan styrke bevaringen af truede danske plantearter – og potentielt andre habitatspecialister.