Store planteædende pattedyr er nøglearter i tørre økosystemer. De former landskaber, og særligt plantesamfund, og skaber derved en forskelligartethed der giver gode biodiversitetsvilkår. Desværre er de store dyr en mangelvare i naturområder i dag, med store konsekvenser for de arter der lever i tæt samspil med dem. For at genskabe de økologiske processer som fortidens store dyr udførte, udsættes der i stigende grad nulevende arter af store pattedyr i naturområder, men de præcise effekter på biodiversitet fra sådanne tiltag er stadig kun begrænset undersøgt. Derfor har vi vha. miljøDNA undersøgt lorte-tilknyttet biodiversitet og funktionalitet, samt hvordan dette påvirkes af arter af store dyr, samt deres tætheder i 15 Vest- og Centraleuropæiske naturområder, som huser forskellige kombinationer af heste, kvæg og Europæisk bison - de tre mest benyttede arter til genudsætning i Europæisk sammenhæng. Vi finder en positiv sammenhæng mellem tætheden af store dyr og både artsrigdom af leddyr, samt funktionel diversitet og stabilitet. Derudover finder vi store forskelle i artssammensætningen i lort fra hhv. heste og de to store drøvtyggere. Vores resultater viser at høj funktionel diversitet i sammensætningen af store planteædere (udsætning af flere arter, der er funktionelt forskellige i samme område) samt implementering af en forvaltningspraksis hvor bestandsstørrelser får lov til at udvikle sig naturligt efter fødetilgængelighed kan gavne lorte-tilknyttet biodiversitet og fremme vigtige funktioner i naturområder hvor store planteædende pattedyr udsættes.